Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler.Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside.Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning is a news podcast hosted by Videnskab.dk, with 60 episodes on record and a Required Pod Score of 80. PitchCentric scores this show on Booking Probability, Listen Score, and live audience signals refreshed every 24 hours.

Videnskab.dk hosts Videnskab.dk - Automatisk oplæsning, a news show with 60 episodes published.

Our AI reads these to draft pitches. Use them as grounding for a pitch that cites a real guest and a specific topic.

• 

  Episode #60

  Nej – ikke alle veje førte til Rom, viser dansk forskning i rigets vilde vejnet Punkterer myter om beton og lige veje Symbolsk gik alle veje til Rom Vejnettet var vildt og vitalt Vejenes struktur har holdt vanvittigt godt

  Sep 15, 20266 min

  'Alle veje fører til Rom'. Sådan lyder et gammelt mundheld, der refererer til Roms storhedstid i antikken for cirka 2.000 år siden. Men nu punkterer danske forskere den sproglige vending med en detaljeret kortlægning af de ældgamle veje omkring Romerriget. De har i et nyt studie analyseret hele 300.000 kilometers vejnet, der i perioden fra år 753 f.v.t., da Rom blev grundlagt som kongerige, til år 476, hvor riget faldt. "Rom var uden tvivl den mest dominerende by i Romerriget, men det var altså ikke den by, der var mest centralt placeret i vejnettet," siger Tom Brughmans, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. Sammen med et internationalt forskerhold har han analyseret strukturerne i landskabet i det enorme vejnet og lavet simuleringer af, hvordan vejene har ligget i forhold til hinanden dengang, hvor kejsere som Augustus, Nero og Marcus Aurelius herskede i Europa. Faktisk er det provinsbyerne Antioch, Ankara og Byzantium - og ikke Rom - der er de mest centralt placerede byer i Romerriget. "Så det med, at alle veje fører til Rom er altså kun symbolsk," siger Tom Brughmans og tilføjer: "I stedet burde ordsproget hedde 'Alle veje fører til Rom og alle mulige andre steder hen." Den nye kortlægning af vejnettet gør også op med andre forestillinger om de gamle romerske veje, forklarer Tom Brughmans. For ifølge både historiske beretninger og moderne undersøgelser var vejene meget lige og bygget af en slags cement eller asfalt. Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra Tom Brughmans. "Nogle veje var lige, men det gælder altså langt fra alle," siger han. Det, der afgør formen på vejene, er landskabet, forklarer Tom Brughmans. "Selv ikke romerne kunne bygge lige veje igennem et bjerg." "Så der, hvor der var bakker og bjerge, måtte man selvfølgelig bygge vejen udenom. Så mange af vejene er lige så kringlede som alle mulige andre steder." Derudover var vejene ikke alle sammen bygget i asfalt eller den berømte romerske beton af det romerske militær. "Det gør sig kun gældende for en tredjedel af vejene, så de resterende cirka 200.000 kilometers veje var grusveje, og mange veje er bygget af lokale arbejdere eller ingeniører og ikke militæret," siger Tom Brughmans. Tønnes Bekker-Nielsen, der er lektor emeritus i kulturhistorie fra Syddansk Universitet, har læst det nye studie for Videnskab.dk, og han genkender den udbredte myte om rigets vejnet. "Det er lidt ligesom vores stereotype billeder af vikinger med hjelme med horn på heller ikke holder stik, når man går historien efter i sømmene. Det giver god mening, at vejene selvfølgelig ikke var fuldstændig lige," siger han til Videnskab.dk. Tønnes Bekker-Nielsen anerkender også, at Rom ikke var den mest centralt placerede by i Romerriget. Han peger dog på, at Rom var virkelig godt placeret som handelsby helt generelt, hvilket også kan forklare den symbolske betydning af ordsproget 'alle veje fører til Rom'. "Handelen gik ikke primært via landevejen, men var udgjort af søruter over havet. Så i en handelsmæssig sammenhæng lå Rom faktisk helt centralt," siger Tønnes Bekker-Nielsen. Det romerske imperium strakte sig over fem millioner kvadratkilometer og havde en anslået befolkning på mellem 50 og 90 millioner indbyggere - svarende til cirka 20 procent af verdens befolkning - da det var allerstørst omkring år 117. Vejnettet var vitalt for kommunikationen på tværs af det enorme romerske rige. "Romerriget var på størrelse med et kontinent, og folk havde hverken internet eller mobiltelefoner. Derfor skulle man finde en måde at kontrollere og kommunikere på tværs af hele riget. Og her var vejene helt centrale," fortæller Tom Brughmans. Kejser Augustus opfandt et system med udvalgte kurerer, der red på heste langs vejene og videregav vigtig information fra kejseren til folket, uddyber lektoren. "Vejnettet blev indrettet med specifikke poster til de her kurerer, hvor de kunne hvile sig, få mad eller en frisk hest. Det er på den måde et af de første eksempler ...

  ListenShow Notes
• 

  Episode #59

  Vi tager langt mindre medicin end briterne: Forskellen handler ikke kun om sygdom Er aldring lige for alle? Forskellen ligger i mængden Når medicin bliver svaret på fortvivlelse Ulighed kan ses i medicinskabet Frihed eller falsk tryghed? Medicin som behandling for symptomerne på ulighed

  Sep 15, 20269 min

  Tallene er tydelige: Briterne bruger langt mere medicin end danskerne. I gennemsnit får hver brite i England 22 receptpligtige lægemidler om året, det tilsvarende tal for danskerne er 13. Som brite kan man nemt falde for den helt enkle forklaring: Briterne tager mere medicin, fordi de motionerer for lidt og spiser for usundt, mens danskerne holder sig sunde ved at motionere og spise mere hjemmelavet mad. Ifølge den forklaring bruger Storbritannien medicin til at kompensere for dårlige vaner, mens Danmark satser på forebyggelse. Så simpelt er det naturligvis ikke. I denne artikel kigger vi lidt om bag tallene, og vi begynder ved de helt almindelige følger ved at blive ældre. Ser man udelukkende på medicin, der skal forebygge sygdom, falder stereotypen om den overmedicinerede brite faktisk fra hinanden. Tag hjertesygdomme som eksempel. Omkring 13 procent af den danske befolkning får ordineret statiner, som sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I Storbritannien er tallet næsten det samme. Her vurderer British Heart Foundation, at mellem 14 og 15 procent af de voksne tager statiner. Det samme gælder såkaldt polyfarmaci, hvor én person tager flere forskellige lægemidler samtidig. Omkring halvdelen af alle danskere over 75 år bruger fem eller flere lægemidler om ugen. I England ligger andelen på 51 procent for samme aldersgruppe. En pensioneret dansker og en pensioneret brite tager altså omtrent lige meget medicin mod kroniske sygdomme. Betyder det, at forestillingen om et forebyggende Danmark og et overmedicineret Storbritannien er forkert? Ikke helt. Når man zoomer ud, ændrer billedet sig. Alene i England blev der udleveret 1,26 milliarder receptpligtige lægemidler i 2024-25. Det svarer til omkring 22 recepter per indbygger og er en stigning på fire procent i forhold til året før. I Danmark ligger det tilsvarende tal som allerede beskrevet på omkring 13 recepter per person. Ifølge britiske myndigheders egne analyser kan cirka 10 procent af de lægemidler, der udskrives i almen praksis, betegnes som overbehandling. Det kan være medicin, som ikke længere er nødvendig, hvor bivirkningerne vejer tungere end fordelene, eller hvor patienten ville foretrække en ikke-medicinsk løsning. Så hvis de to lande udskriver omtrent lige meget medicin mod forhøjet blodtryk og hjertesygdom, hvad forklarer så Storbritanniens langt større samlede forbrug? Svaret skal findes blandt de lægemidler, der bruges mod smerter, angst og psykisk mistrivsel. Storbritannien udskriver antidepressiv medicin i et omfang, der ligger betydeligt over OECD-gennemsnittet. I England blev der sidste år udleveret mere end 92 millioner recepter på antidepressiva til næsten ni millioner patienter. Det svarer til cirka hver sjette voksne borger. Samtidig er Danmark det eneste europæiske land, der gennem det seneste årti har formået at reducere forbrug af antidepressiva. Dette samme mønster ses også for smertestillende medicin. I 2019 havde Storbritannien verdens højeste samlede forbrug af opioider. I Danmark er brugen af opioider faldet med mere end en tredjedel siden 2010. Netop disse typer medicin reagerer særligt følsomt på menneskers livsvilkår. De bruges til at behandle kroniske smerter, psykisk belastning og social isolation. Forskere og britiske sundhedsmyndigheder peger på, at stigningen i denne type medicin hænger tæt sammen med voksende sociale og økonomiske problemer. Det er inden for disse lægemiddelgrupper, snarere end medicin mod hjerte-kar-sygdomme eller diabetes, at forskellen mellem Danmark og Storbritannien bliver tydelig. Den nationale forskel afspejler sig også internt i Storbritannien. Hjertesygdomme er mere udbredte i socialt udsatte områder. Det skyldes blandt andet højere forekomst af rygning, fedme, dårlig kost og luftforurening. Derfor er det forventeligt, at der også udskrives mere hjertemedicin disse steder. Men den virkelig markante ulighed ses i forbruget af medicin mod smerter, depression, angst og søvnproblemer. Antipsykotisk medicin udskri...

  ListenShow Notes
• 

  Episode #60

  Jordskorpen bliver langsomt 'lynet op' under Italien

  Sep 15, 20263 min

  Når to tektoniske plader bevæger sig mod hinanden, kan bjerge og kløfter opstå i et tempo, der virker uforanderligt for det blotte menneskeøje. Men for Appenninerne – en 1200 kilometer lang bjergkæde, som løber gennem Italien – er det helt anderledes. Her trækker Jordens skorpe sig fra hinanden langs bjergkæden, selvom den presses sammen langs den ydre kant, skriver ScienceAlert. Det betyder - paradoksalt nok - at dele af bjergkæden hæver sig, mens dens ydre dele synker. Hvorfor det er sådan, mener et hold af italienske geologer nu at have fundet svaret på, og har de delt i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Communications Earth & Environment. Ifølge geologerne skyldes det, at Jordens såkaldte litosfære - den yderste, stive stenskal, som består af jordskorpen og den øverste del af jordkappen - er ved at løsne sig fra skorpen og synker ned i Jordens kappe. Det er en almindelig proces, men under Appenninerne sker afskalningen ikke langs hele bjergkæden på én gang. Det betyder, at processen ifølge forskerne lige nu sker som en slags lynlås, der lige nu lynes op under Italien, hvor fronten for afskalningen langsomt bevæger sig mod Adriaterhavskysten. Appenninerne blev oprindeligt dannet, da tektoniske plader pressede mod hinanden og foldede Jordens skorpe sammen. Men den plade, der sank ned i Jordens kappe, begyndte senere at trække sig tilbage. Det trak i jordskorpen bag bjergene og var med til at åbne Det Tyrrhenske Hav, som ligger ud for Italiens vestkyst. Men for omkring to millioner år siden stoppede denne udvidelse, samtidig med at bevægelserne i jordskorpen fortsatte. Og det er det, forskerne nu mener kan forklares med den langsomme afskalning under Appenninerne. For at undersøge det nærmere samlede forskerne blandt andet målinger af jordskælv og GPS-data fra flere årtier med observationer fra satellitter, der viste, at mere end 500 kilometer af Appenninerne overlapper grænsen mellem Jordens skorpe og kappe. GPS-målingerne viser samtidig, at bjergkæden udvider sig med omkring fire millimeter om året, mens den ydre kant presses sammen med omkring to millimeter.

  ListenShow Notes
• 

  Episode #60

  Forskere advarer: Lille plastik-strimmel skaber høj grad af overbehandling Flere bakterier med årene Del af større sundhedstrussel Hvordan kan det løses? Markant effekt på sygehuse Fortsat udfordring på plejehjem

  Sep 14, 20269 min

  Det er i grunden meget smart: En billig plastikstrimmel sænkes ned i en urinprøve, og efter få minutter kan den fortælle dig, om der er bakterier i din urinvej. Den såkaldte urinstix er blevet brugt i årevis til at screene blandt andet plejehjemsbeboere for urinvejsinfektioner såsom blærebetændelse. Men der er et stort problem med den lille strimmel: Hos ældre borgere vil den være positiv oftere end negativ – også selvom der ikke er nogen infektion. Det kan betyde behandling af især svagelige ældre uden anden effekt end eventuelle bivirkninger fra medicinen. "Min personlige holdning er, at den bør udfases på danske plejehjem," siger Sif Helene Arnold, læge og postdoc ved Københavns Universitet, som har forsket i urinvejsinfektioner på plejehjem. "Den kan ikke skelne mellem bakterier, der skyldes en behandlingskrævende infektion, og bakterier, der blot er til stede i urinvejene uden at give sygdom. Det kan føre til overdiagnostik og unødvendig behandling." Dansk forskning peger på, at det kan lade sig gøre at nedbringe forbruget af urinstix uden store negative konsekvenser. Men det kræver en kulturændring. Urinvejsinfektioner skyldes bakterier. Når man har en urinvejsinfektion, vil man også have bakterier i urinen. Mange af de bakterier opsnapper urinstixen og skifter farve efter få minutter. På den måde gør den lille strimmel sin opgave, som den skal. Derfor er den tidligere blevet flittigt brugt på sygehuse, og i dag bruges den i høj grad af plejehjemspersonale for at finde ud af, om de ældre borgere har urinvejsinfektioner. Den kan desuden også fås i håndkøb. Men: "Man kan sagtens have bakterier i sin urin, uden at det er på grund af en urinvejsinfektion," siger Liv Duus Pedersen, der er klinisk mikrobiolog ved Sygehus Lillebælt. Når man har bakterier i urinen, uden at det er tegn på sygdom, kaldes det for 'asymptomatisk bakteriuri' – noget, der sker oftere, jo ældre vi bliver. "Hos ældre borgere på plejehjem vil op mod 50 procent have bakterier i deres urin, også selvom de ikke har en urinvejsinfektion," siger hun. "Det vil sige, at man sætter rigtig mange behandlinger i gang, som slet ikke er nødvendige, når urinstix viser, at der er bakterier i urinen." Ifølge en undersøgelse fra 2021 modtager plejehjemsbeboere 2,5 gange så mange recepter på antibiotikabehandling som borgere uden for plejehjem. Op imod tre ud af fire antibiotikabehandlinger på plejehjemmene bruges til at behandle urinvejsinfektioner. Antibiotikaresistens – det vil sige bakterier, der har udviklet immunitet over for antibiotika – er en stigende trussel mod folkesundheden, som ifølge en vurdering fra WHO vil kunne koste 10 millioner menneskeliv om året inden 2050. Samtidig kan antibiotika give bivirkninger såsom diarré, mavesmerter og udslæt. Sif Helene Arnold, læge og postdoc ved Københavns Universitet, er en af de forskere, der har fokus på at nedbringe antibiotikaforbruget. Ifølge hende er en af de store udfordringer kulturen på plejehjemmene. "Det kan være svært at vurdere, om plejehjemsbeboere har en urinvejsinfektion, fordi de ofte er kognitivt eller sprogligt udfordret. Derfor kan uspecifikke symptomer såsom øget forvirring eller irritation tolkes som en mulig blærebetændelse," siger hun. Hvis man ønsker et mere præcist svar på, om der er en urinvejsinfektion, og hvilken antibiotika der vil være mest effektivt, kan man sende en urinprøve ind til dyrkning på et laboratorium. Men det vil ofte tage flere dage at få svar. Derfor har der længe været en kultur for, at man tager en prøve på plejehjemmet med urinstix, der kan give svar med det samme – for en sikkerheds skyld. "Det gør man selvfølgelig i bedste mening. Men så føler man også en pligt til at handle, når den er positiv. Man vil jo ikke være den, der ikke gjorde noget, hvis vedkommende faktisk har blærebetændelse. Der kan også være en forventning fra pårørende om, at man agerer på en positiv test." Sif Helene Arnold påpeger, at det kan være svært at komme med estimater på, hvor stort overforbr...

  ListenShow Notes
• 

  Episode #60

  Derfor får du blister i munden, og sådan slipper du af med dem Hyppige årsager Mindre oplagte årsager Sådan slipper du af med blisterne Tandpastaen kan være problemet I tvivl? Få blisten tjekket

  Sep 14, 20266 min

  Hvis du nogensinde har haft en blist, ved du, hvor meget et lille sår kan komme til at fylde i hverdagen. De små, smertefulde sår, der pludselig opstår inde i munden, kan gøre det overraskende ubehageligt at spise, drikke og endda tale. Den gode nyhed er, at de fleste heler af sig selv i løbet af en uge eller to, men det kan gøre en stor forskel at forstå, hvorfor de opstår, og hvad du kan gøre for at forebygge dem. Blister er utroligt almindelige. Op mod en fjerdedel af befolkningen vil opleve dem på et tidspunkt i livet, og de er særligt hyppige blandt teenagere og unge voksne. Nogle får én eller to om året, mens andre oplever, at de dukker op hver måned. De smitter ikke og er som regel harmløse, men de kan stadig være meget generende. Så hvorfor opstår de? I mange tilfælde skyldes det noget enkelt. Skader på området – for eksempel hvis du kommer til at bide dig i kinden, skraber tandkødet med en tandbørste eller bliver irriteret af tandbøjle eller tandprotese – kan udløse en blist. Visse fødevarer, især stærke, salte eller syrlige, kan også irritere slimhinden i munden. Stress, træthed og hormonelle forandringer spiller også en rolle, og nogle oplever, at blister opstår omkring menstruationen eller i perioder med pres på arbejdet eller derhjemme. Nogle gange er årsagen mindre oplagt. Blister kan hænge sammen med lave niveauer af jern, zink, folat, B-vitaminer eller D-vitamin eller med underliggende sygdomme som cøliaki, Crohns sygdom eller et svækket immunforsvar. Hvis der er mistanke om mangel på et næringsstof, kan det være en god idé at bede din praktiserende læge om en blodprøve, så du kan få de rigtige kosttilskud. Medicin, herunder visse antiinflammatoriske midler, hjertemedicin som betablokkere og lungemedicin som bronkodilatatorer, kan også udløse blister. Hos nogle mennesker kan tilbagevendende blister skyldes arvelige faktorer, fordi de har tendens til at forekomme i familier. Personer, der stopper med at ryge, oplever ofte, at der opstår blister i løbet af de første par uger. Det er en abstinensreaktion, og omkring to ud af fem, der stopper med at ryge, får dem. De er som regel milde og forsvinder inden for en måned. Hvis du er så uheldig at få blister regelmæssigt, kan der være tale om recidiverende aftøs stomatitis, altså et mønster med gentagne sår og blærer i mundens slimhinder. Blisterne kan være bittesmå og kortvarige eller større og mere alvorlige og vare i flere uger. Man mener, at blister kan skyldes en overaktiv reaktion fra immunforsvaret, som gør slimhinden i munden mere sårbar over for forskellige påvirkninger. Der findes ikke en øjeblikkelig kur, og de fleste blister forsvinder af sig selv i løbet af en uge eller to, men der er flere måder at lindre smerterne på og hjælpe dem med at hele hurtigere: Hvis du skyller munden med varmt saltvand, kan det dæmpe ubehaget og reducere betændelsen. Håndkøbsbehandlinger til lokal brug kan hjælpe med at lindre smerterne fra blister og nogle gange forkorte den tid, de varer. Lokalbedøvende geler og sprays, såsom lidocain og benzocain, bedøver området i kort tid og gør det mere behageligt at spise og drikke. Antiseptiske og antiinflammatoriske mundskyllemidler, blandt andet klorhexidin og benzydamin, kan også hjælpe med at mindske ubehaget og kan muligvis forkorte helingstiden en smule. Ved mere genstridige eller smertefulde blister kan man købe steroidtabletter, der opløses i munden. Læger eller tandlæger kan ordinere steroidsprays eller stærkere mundskyllemidler for at mindske smerter og hævelse og fremskynde helingen. Hvis du bliver ved med at få blister, kan det være værd at se nærmere på din tandpasta. Natriumlaurylsulfat (SLS) er et skummemiddel, der findes i mange mærker, og som er blevet sat i forbindelse med blister hos nogle mennesker. Ved at skifte til en SLS-fri tandpasta kan du muligvis mindske smerterne og forkorte blisternes helingstid. Blød mad og kølige drikke, gerne gennem et sugerør, kan mindske generne, mens en blist heler. Det kan også hjæ...

  ListenShow Notes

Based on semantic analysis of episode topics and host coverage, this show is a strong guest fit for executives in:

Industry fit is computed by PitchCentric using vector embeddings of the show's episode catalog.