
Sort Snak
#266: Fremover starter vi bare med ti mand
Trods en tidlig føring blev det en bøvlet aften for FC Midtjylland i Odense. Forsvarsspillere er i forvejen en mangelvare, og det blev ikke bedre, da Magnus Jensen faldt fra, og Aziz Ndiaye kortvarigt afløste ham, inden han blev udvist efter sit andet gule kort. Det var sæsonens fjerde røde kort til FCM. Heldigvis stod stolperne helt rigtigt på det regnvåde stadion, så Tullberg og de sårede tropper kunne tage et point med hjem. Vi forlænger og fyrer som sædvanlig og gør status på skadessituationen og sæsonen indtil videre, inden den lange landsholdspause. Panel: Peter Krogh og Nicolaj Bruun Rasmussen Vært: Anders Susgaard





